Interne aktiviteter

INTERNE AKTIVITETER

Endnu en gang er Roskilde Voltige Team værter for et træhestestævne, som er led i den store konkurrence, hvor finalen afholdes på plænen i Tivoli d. 15. april 2018. Du kan finde vores propositioner her. Vi glæder os til at tage mod gæster fra nær og fjern! Vi ses i Gundsølillehallen.

Sjov Ferie, sommeren 2018

Det er altid en fornøjelse at få besøg af alle de søde børn i forbindelse med Roskilde Kommunes Sjov Ferie-udbud. Derfor er vi også i år at finde i programmet - d. 29. juli kl. 16.00-18.00. D. 2. august kl. 16.00-18.00 og d. 5. august kl. 16.00-18.00. Du finder også i kataloget her.

Invitation til ordinær generalforsamling, d. 28. februar 2018

Hermed inviteres alle medlemmer til vores generalforsamling onsdag d. 28. februar 2018 på Vilvorde kl. 19.

 

Vi håber at rigtig mange af jer vil komme og bakke op om vores fælles klub.

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  4. Fastsættelse af kontingent for 2019
  5. Behandling af indkomne forslag: Bestyrelsen har forslag til ændring af vedtægternes §8, 2. afsnit, til følgende ordlyd:

◦ På generalforsamlingen vælges formanden. Formanden vælges i ulige år. Øvrige medlemmer samt 2 suppleanter vælges hvert år, dog kan max. 2 af bestyrelsens 5 medlemmer udgå af bestyrelsen i samme år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer, sekretær og øvrige poster efter behov.

◦ I paragraf 11 foreslås det at fjerne punkt 7 i minimums dagsordenen [(7. Valg af kasserer (vælges i lige år))] , da vi allerede i paragraf 8 afsnit 2 har en bestemmelse om at bestyrelsen konstituerer sig selv inkl valg af kasserer.

  1. Valg til bestyrelse. (Formandsposten, revisor og revisorsuppleant er ikke på valg (vælges i ulige år)):

◦ Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer. Alle ønsker umiddelbart genvalg.

◦Valg af suppleanter

  1. Eventuelt

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

RVT-træhestestævne, lørdag d. 3. marts 2018

Julefest i RVT, lørdag d. 9 december 2017

Kære RVT voltigører og familier

Vi vil gerne invitere jer til en dejlig julefest på Vilvorde. Glæd jer til at se flotte opvisninger fra klubbens dygtige voltigører, som vil lave opvisning både på hest og træhest. Der er selvfølgelig også juletræ. I caféen sælges gløgg, æbleskiver, varm kakao og kage til rimelige priser. Vi starter kl. 11 og er færdig omkring kl. 15.

 

Vi kan sagtens bruge hjælp i cafeteriet, til at gøre ridehuset klar og/eller til at bage lækre kager, så er det dig - skriv da til os.

 

Vi glæde os til at se jer alle!

Indendørs træningsdag, lørdag d. 11. november 2017

Ja, det er gået hen og blevet en RVT-tradition og igen i år blev der afholdt en rigtig god træningsdag i Gundsølillehallen. Alle klubbens træheste var i brug og der var mange som i hyggelige og varme rammer fik pudset formen af. Endnu en gang i skønt program og glade ansigter! Tak til alle de frivillige som får

 

Afskedsfest for Anna og Anna, søndag d. 1. oktober 2017 kl. 16.30

Anna K. og Anna L. stopper som trænere efter nogle rigtig gode år hos Roskilde Voltige Team.

 

Vi vil i den anledning invitere nuværende og gamle voltigører, der havde de to søde piger som trænere, til at fejre deres afsked - tag gerne familien med. Det foregår i ridehuset søndag d. 1. oktober kl. 16.30-18.30. RVT Søndag vil lave en voltiopvisning.

 

Ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 20. juni 2017 kl. 19.00

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i RVT tirsdag d. 20. juni kl. 19.00

Sted: Roskilde Voltige Team, Søndermarksvej 2b – 4000 Roskilde

Se vedtægter her.

 

På baggrund af at fem ud af bestyrelsens syv medlemmer og suppleanter ønsker at udtræde af bestyrelsen, indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling.

Ønsker ikke genvalg:

- Katrine Krogh-Jensen (formand)

- Amanda Staalsø (medlem)

- Trine Nielsen (suppleant)

- Sara Simonsen (medlem)

- Tina Bødker (næstformand)

Ønsker genvalg:

- Mogens Rebbe (kasserer)

- Trine Staalsø (suppleant)

Dagorden:

- Valg af dirigent samt referent

- Formandens beretning

- Valg af formand

- Valg af to øvrige bestyrelsesmedlemmer

- Valg af to suppleanter til bestyrelsen

- Evt. - herunder oprettelse af udvalg

RVTs åbne påske-klubstævne d. 2. april 2017

RVT afholder påske-klubstævne d. 2. april 2017 for E- og F-grupper, samt showklasser for individuelle og hold. Stævnet er åben for inviterede klubber og propositioner findes ved at klikke her. Vi håber på at kunne gentage successen fra vores julestævne i december 2016. Endelige program kan ses ved at klikke her. Vi glæder os til at se jer!

RVT afholder træhestestævne d. 11. marts 2017

Endelig blev det vores tur til at være værter for et af de populære træhestekonkurrencer. Stævnet var et led i kvalifikationen til træhestecuppen, hvor finalen afholdes i Tivoli til april. Se vores propositioner ved at klikke her. Programmet kan ses ved at klikke her.

 

Man fristes næsten efterhånden til at sige - vanen tro - gik det udøverne fra RVT utrolig godt. I konkurrencen for E-grupper var de eneste hold opstillet RVT Tirsdag og RVT Torsdag og har var det tirsdagsholdet der løb med sejren. I konkurrencen for F-grupper løb RVT Søndag med 2. pladsen. Anna og Jeanette var de eneste i Pas-de-deux 2* senior, men det var ikke tilfældet for Madita og Nora Pas-de-deux 1* children, hvor de blev nummer 2 ud af 6 par. Anna Lawaetz vandt 2* junior, mens Rosa Lawaetz var eneste udøver i 2* children. I 1* children startede Ea Rebbe, Madita Kaiser og Malou Nabe - der var 13 udøvere til start i klassen og pigerne tog henholdsvis 1., 2., og 4. pladsen! Til sidst var RVT også til start i klassen for showgrupper, som eneste gruppe. Se alle resultater ved at klikke her - men pas på! For du bliver blæst bagover af de flotte karakterer som alle RVT-udøverne fik. Vi er så stolte af jer alle sammen - tillykke piger.

 

Og tusind tak til de frivillige kræfter fra RVT som gør at vi kan være værter for så flot et arrangement - alt går op i en højere enhed og det er et imponerende flot arbejde I gør.

 

Du kan se billeder fra stævnet ved at gå til vores 'Galleri'.

Generalforsamling mandag d. 27. februar 2017 kl. 18.00

Der blev afholdt generalforsamling i RVT d. 27. april - du kan læse referatet her.

RVTs træningsdag med træhest d. 28. januar 2017

Lørdag d. 28. januar afholdte RVT fællestræning i træhest for 40 trænere og udøvere fra RVT, ARK, MBRK og HVR. Vores invitation kan ses ved at klikke her. Ud over regulær træning på træhest var der også workshops i yoga, samt drama og udtryk. Det var en kæmpe succes og der skal lyde en stor tak til de frivillige kræfter bag! Tak skal der også lyde til alle deltagerne - I var en fornøjelse at bruge dagen med. Se billeder fra dagen ved at gå til vores galleri.

RVTs åbne jule-klubstævne d. 3. december 2016

Det er ved at være et stykke tid siden, men nu er vi klar igen - vi afholder et julestævne for E- og F-grupper (pssst - der er også en showklasse for individuelle). Vi glæder os rigtig meget og håber på at se mange velkendte og nye ansigter. Vilvorde holder åbent hus, så tag hele familien med til stævne - der er nemlig mulighed for rundvisning på vores dejlige gård. Se vores propositioner ved at klikke her. Se det overordnede program ved at klikke her. Du kan se billeder fra det yderst velbesøgte og velarrangeret stævne ved at klikke her.

Sommerfest 2016

Træhestekonkurrence d. 6. marts 2016

D. 6. marts afholdte vi vores første træhestekonkurrence. Det foregik i Gundsølille Hallen og det gik over al forventning. Vi håber på at kunne afholde endnu en træhestekonkurrence i 2017. Se propositionerne ved at klikke her.